Hop til hovedindholdet

Dronninglund Borgerforening logo

Koncert med Souvenirs


Dato og tid

Fredag d. 18. oktober 2019 kl. 20:00 til 22:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 18. oktober 2019 kl. 20:00

Sted

Dronninglund Bibliotek, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund Dronninglund Bibliotek
Rådhusgade 5
9330 Dronninglund

Koncert med Souvenirs


Arrangementsbeskrivelse

Dronninglund Bibliotek og Dronninglund Borgerforening afholder i fællesskab koncert på Dronninglund Bibliotek med Souvenirs.

https://www.youtube.com/watch?v=eYH2_p46NPQ

https://www.youtube.com/watch?v=1-tAXa0H4XA 

https://www.youtube.com/watch?v=YEK2yLzoQ_4

Sofie Bonde sang og guitar Nils Torp guitar Klaus Pindstrup violin Sofie Bonde er af flere blevet kaldt det kvindelige svar på Niels Hausgaard. Med jysk lune og

pokerfjæs snakker hun om emner som helbredende dyr, aquaplaning og spansk poesi. Og tingene tager sig anderledes ud fra en kvindes synspunkt, end vi er vant til at høre dem. Og med Nils Torp’s ligeledes ret overraskende guitarspil og Klaus Pindstrup’s virtuose violin tager musikken konstant nye drejninger.
I foråret 2016 udgav Souvenirs en ny cd, “Tangopartner”, hos ArtPeople. Teksterne er skrevet i samarbejde med forfatteren Lone Hørslev. En munter sangcyklus, som beskriver en 37-årig kvinde. Hun står i lidt af en krise. Hun har sådan set alt; en høj uddannelse, et velbetalt job og hun ser godt ud. Hun har bare ingen kæreste og heller ingen børn. OK, hun går til spansk om tirsdagen, og dér bager hun på sin sidemand. Men det er så nyt endnu.
Souvenirs slog igennem i 1994 med sange som “Han tog et nattog”, “Jeg troed’ du var hos Mikael”, “I et sommerhus” og “Jeg hader Susanne”. Torp var med i det legendariske band KLICHE.
Med udgangspunkt i landsbyen Suldrup i Himmerland har gruppen formået at gøre sig til talsmænd for livet i provinsen uden at snobbe hverken op - eller nedad. Og deres tekstunivers er præget af en lun og underspillet solidaritet med såkaldt almindelige danskere - der jo sjældent er så almindelige endda.

Bemærk: Koncertbuffet på Hjørnet, Nørregade 1 starter kl. 18.30 og koncertern på det nye Dronninglund Bibliotek (ca. 100 meter fra Hjørnet) kl. 20.00.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >